Vi har nu været medlemmer af Kirkernes Sociale Arbejde (KSA) i et år. Det kalder på et tilbageblik på, hvad det medlemskab har givet os. Jeg vil her give fire nedslag i året, der er gået:
Giv glæden og godheden videre
Som noget af det første havde vi Steen Andreassen, der er stiftspræst for diakoni og formand for KSA, på besøg som gæsteprædikant til en gudstjeneste. Jeg husker stadig hans fortælling om et menneske, der var så hårdt trængt i livet, at han ikke ønskede at leve mere. Historien endte med, at det menneske på ny fandt styrke og livsmod ved at hjælpe andre. Det er for mig en historie, der meget godt beskriver, hvad KSA kan. I vinters arrangerede vi fællesspisninger, hvor man kunne komme og få et billigt måltid og spise det i fællesskab med andre. Her blev mange mennesker mødt af glæde og godhed – og flere havde lyst til at være med til ikke bare at spise maden, men at deltage i at give glæden og godheden videre.
Julehjælp
Et andet nedslag i vores første år i KSA kunne være julehjælpen. Her kan det mærkes, at vi som en lille kirke kan få stor gavn af fællesskabet med mange kirker. Vi samarbejdede med Søndermarkskirken om at få skaffet en masse julegaver til børn, og da vi havde brug for penge til at kunne give julehjælp, fik vi del i den pulje, som KSA har sammen til formålet.
Næstformand
Det tredje nedslag, jeg vil nævne her, handler om, at jeg blev valgt som næstformand for KSA. For mig er det et tillidshverv, som jeg er glad for at blive tildelt. Viborg Oasekirke er for det første kun ét af tre medlemmer, der ikke er en sognemenighed og dernæst et meget nyt medlem. Jeg er virkelig glad for, at vi som kirke får vist den tillid, som er blevet givet os pga. trofast tjeneste og villighed fra mange frivillige til at samarbejde om at nå vores by med Guds kærlighed.
Familielejr
Det sidste, jeg her vil nævne, er et tilbageblik på en uge, som blev et af mine højdepunkter denne sommer. Jeg var nemlig med på en familielejr, som blev holdt for 15 indvandrerfamilier. Der blev sunget, grinet, grædt, løbet, leget og hygget for alle pengene! Vi fik lov til at velsigne mennesker med svære kår i hverdagen til et åndehul, hvor mødre og fædre kunne slappe af og nyde samvær og nærvær. De fleste af familierne var muslimer, hvilket også gav anledning til mange gode snakke om tro, når de så vores kors om halsen, hørte vi gik i kirke – eller ligefrem arbejdede i en kirke. Forældrene var utrolig taknemmelige for denne uge. Og det var jeg også!
Et tilbageblik på det første år i KSA fylder mig med glæde og taknemmelig. Tak til alle jer der støtter om og deltager på forskellig vis. Jeg glæder mig til år 2 som en del af KSA.
