Da jeg først kom til Danmark, var jeg utrolig begejstret over evangelisering. Jeg havde været på gaderne i Ecuador, Colombia og Venezuela med mit band og var meget glad for muligheden for at fortælle fremmede om Jesus. Så da jeg blev frivillig hos Indre Mission, kunne jeg ikke vente med at komme på gaderne i Aalborg og fortælle alle, hvor fantastisk Jesus er. Jeg mødtes med en gruppe andre unge, der ville gå sammen med mig på gaden. Vi bad sammen og klokken 22 satte vi vores bord op lige ved Jomfru Ane Gade. Vi stillede termokander med kaffe frem og skåle med småkager og ventede på, at samtalerne skulle begynde.
Vi var ude indtil omkring klokken to eller tre hver fredag aften, og talte med alle, der ville møde os. Jeg var der næsten hver fredag i næsten tre år, og i den tid mødte jeg mange mennesker, fortalte om Jesus og fik præcis én til at komme og hænge ud med vores ungdomsgruppe – og han dukkede kun op én gang. Samtidig gik min kone Maria i skole og studerede til musikterapeut med en klasse på ni elever. Hun kom ud og var sammen med os på gaderne nogle gange, men med hendes skole og studier var hun som regel alt for udmattet, til at være ude så sent.
Hun sagde, at hun ville ønske, hun kunne evangelisere på samme måde som jeg gjorde, men hun kunne bare ikke; hun havde brug for at prioritere at være i skole med sin klasse. I de tre år, hvor jeg lavede nat-evangelisation, gik Maria i skole og hang ud med sine klassekammerater. Hun gjorde alt for virkelig at lære dem at kende. Hun fortalte dem om sit liv og sin tro, fortalte om vores ungdomsgruppe, og talte om Jesus og hvor meget han elskede dem. Da hun begyndte på studiet, var hun den eneste i klassen, der ville sige: Jeg er kristen. Efter tre år havde næsten alle Marias klassekammerater været i vores ungdomsgruppe. De ville alle gerne se, hvad det var, og hvorfor hun gik der hver uge. De kom med åbne sind og virkelig gode spørgsmål. Nogle kom igen og igen, begyndte at læse Biblen og andre bøger om Jesus, og da Maria blev færdiguddannet, kaldte nogle af hendes klassekammerater endda sig selv kristne.
Jeg lærte så meget om evangelisering i de år. Jeg lærte, at vi alle er evangelister; vi viser alle mennesker, hvem Jesus er, længe før vi får en chance for at fortælle dem om ham. Jeg lærte, at du kan møde folk på gaden med et ord og en kop kaffe, og Gud kan bruge det til at gøre en forskel i deres liv. Men endnu vigtigere er det impact, det kan have, at leve et liv i tro i fuld synlighed for andre. Gud er med os og arbejder gennem os hver dag, ikke kun når vi beslutter, at det er tid til at evangelisere. Så lad os møde dem omkring os med Kristi kærlighed, turde svare på deres spørgsmål åbent og ærligt og bede om, at Jesus skinner igennem os for at åbne deres øjne til hans livsændrende kærlighed.
