Siden vi modtog et brev fra Baptistkirken mod slutningen af sidste år, hvor de bad os om enten at købe bygningen eller finde et nyt sted at samles, har jeg hørt mange spørgsmål og haft mange samtaler med kirkens medlemmer. De fleste har været meget begejstrede for de muligheder, vi kunne få, hvis vi købte bygningen, eller har gerne villet give mig gode råd om finansiering eller andre ejendomsrelaterede emner. Men nogle få medlemmer har stillet det helt legitime spørgsmål: Hvorfor skulle vi købe bygningen? Er det værd at lægge vores tid, kræfter og penge i det? Det er det spørgsmål, jeg gerne vil se nærmere på, og for at kunne svare på det, må jeg fortælle en historie.
Maria og jeg købte vores første hus i 2018, lige efter Naomi blev født. Vi havde lejet i mange år og havde endelig vores eget sted, hvilket var meget spændende. Vi valgte tæpper, malede lofter, skiftede vinduer og forsøgte at skabe det hjem, vi altid havde drømt om. Fordi det var vores. Vi elskede vores hus, men da corona ramte, var jeg hjemme hele tiden og kedede mig – og det gjorde mine venner også. Vi talte om at lave mit skur, et isoleret rum forbundet med garagen, om til et rum for vores yndlingshobby: Dungeons & Dragons. Et sted at hænge ud, grine, fortælle historier og være nørder.
Vi diskuterede, hvordan det skulle se ud, og hvad der skulle være på væggene og gulvet. Vi brugte måneder på at ordne gulvet, købe, skære og tørre træ til væggene og finde – og derefter ombygge – et bord. Vi brugte uger på at arbejde og sætte det hele sammen, al vores tid, penge og kræfter, for at skabe et sted, hvor enhver, der trådte ind, blev transporteret til et andet univers. Vi omdøbte det til “The Lions Den”, og her kunne vi glemme hverdagen, fortælle historier og slappe af sammen. Da det stod færdigt, begyndte mine venner og jeg at mødes der for at spille DnD, hænge ud og fortælle historier. Rummet var så godt lavet og så sjovt at være i, at de fortalte deres venner om det, og snart kom flere til og dannede grupper, der mødtes og spillede i det, der engang var mit skur.
Nu, efter seks år, er mit rum fyldt af fem forskellige grupper, som mødes på forskellige dage og spiller forskellige spil. Mine venner, som hjalp mig med at bygge The Lions Den, føler, at de ejer det (fordi de var med til at skabe det, og det ikke ville eksistere uden dem). Siden vi lavede rummet, har vi mødtes mindst to gange om måneden, hver måned i seks år. Alle vores børn har spillet spil der. Levi har sin egen gruppe, der mødes en gang om ugen. Jeg har en gruppe fra Viborg Oasekirke, der mødes en eller to gange om måneden. Vi mødes der, fordi det er et fantastisk sted, som vi skabte for at nyde noget, vi elsker.
Hvorfor købe kirkebygningen? Jeg har set, hvad der sker, når man lægger sin tid og sine kræfter i at skabe et sted for noget, man holder af. Det var bare et skur — det her er en kirke! Hvad sker der, hvis vi mødes i en bygning, vi virkelig elsker? En bygning, vi kan lægge tid og kræfter i og forme til den kirke, vi altid har ønsket at komme til? Og endnu vigtigere: Jeg kan rigtig godt lide DnD, men jeg ELSKER Jesus. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der ville ske, hvis denne fantastiske menighed kom sammen og skabte et sted, hvor mennesker glæder sig til at komme og søge og tilbede vores Herre og Frelser. Hvordan kan denne bygning bedst tjene denne menighed? Hvordan kan den bedst tjene denne by?
Jeg tror ikke engang vi har ridset i overfladen af de spørgsmål, fordi bygningen ikke er vores. Vi har lejet af andre og har været nødt til at sikre, at meget lidt blev ændret — men det er ikke længere tilfældet. Pludselig står vi med den helt reelle mulighed for at eje denne bygning. At eje en kirkebygning, som tilfældigvis ligger lige i hjertet af Viborg.
Jeg ønsker at købe denne kirkebygning, så vi sammen, som menighed, kan forvandle den til et sted, vi elsker, som er formet af vores hænder, med denne kirkes og denne bys behov for øje. Jeg har set, hvad der sker, når nogle få venner arbejder sammen om at renovere et skur — jeg drømmer om at se, hvad der vil ske, hvis vi kommer sammen som menighed og omformer denne kirke.
Må Herren lede os og guide os, give os visdom og indsigt og skænke os fred.
Jim Pfrogner
